Da jeg sejlede som Radiotelegrafist.

Kapitel 1

Min Interesse for Radioen gaar meget langt tilbage. Helt tilbage til 1908. Paa den Tid sad jeg, i min knap tilmaalte Fritid, paa et smøreksportkontor i Skive og forsøgte at lære at skrive paa en Maskine.

Jeg havde været privat Medhjælper på Telegrafstationen eet Aar, og nu var der kommet den Forandring, at vi ikke kunde vente at blive ansat som »lønnet Aspirant«, (det næste trin paa den tornefulde Vej) medmindre vi kunde faa Attest paa, at det var muligt for os at skrive 20 Ord i Minuttet paa Maskine. Et saare beskedent Krav set med vore Rationaliserings Øjnen nu til Dags, men den Gang tilstrækkeligt til at vi havde nok at gøre med at naa denne Hastighed. Ganske vist blev det ikke til Blindskrift, men i Løbet af et Par Maaneder lykkedes det jo at komme op paa Farten. Og nu sad jeg altsaa dér paa Smøreksporten og tippede løs med een Finger.

Foranlediget af en Avisnotits om Radioinstallationen paa de danske Amerikabaade, fandt jeg en Dag paa at benytte Skrivemaskinen til at skrive et Brev til D. F. D. S. og tilbyde min værdifulde Assistance ved Ferieafløsningen af Radiotelegrafisterne paa Amerikabaadene. Som Svar fik jeg at vide, at man endnu ikke havde Brug for nogen Afløsning, men jeg kunde jo henvende mig til Maskininspektøren med en Ansøgning om Ansættelse. Det blev der ikke noget af, dertil havde jeg dog selv Indtrykket af at være for grøn - jeg var knap 17 Aar - saa Sagen blev indtil videre stillet i Bero.

Den 1ste Maj 1910 blev jeg ansat som Medhjælper i Fredericia, og det var selvfølgelig en stor Dag, ikke mindst fordi man fik dobbelt Lønning; bagud for April og forud for Maj. Men Glæden varede jo kun kort, saa Maaneden var vel daarlig omme, før jeg var klar over, at der maatte foretages noget ekstraordinært. De 47½ Kr. som Medhjælperlønnen den Gang beløb sig til skulde jo nok virke stimulerende - om ikke til andet, saa til det evige Slagsmaal om 6-8 Vagterne paa Stationen, og de blev selvfølgelig ikke retfærdig fordelt, i hvert Fald ikke efter de yngstes Anskuelse.

Nu spiste jeg den Gang i K. F. U. M. (det skulde man maaske have fortsat med), og der traf jeg daglig sammen med en ung tysk Sølvsmed, der arbejdede hos Cohr. Rudolf Barth var fra Strassburg, »Einjährig Freiwilliger« og vi blev hurtig enige om at give en Slags gensidig Sprogundervisning. Naar vi gik Ture sammen, talte jeg Tysk og han Dansk, og saa rettede vi gensidig hinanden. Noget Udbytte deraf havde vi selvfølgelig.

En Dag passerede vi tilfældigt en af de store Reklameplakater for Norddeutscher Lloyd; en Amerikadamper farer hen over Havet, og jeg fæstnede mig ved Radioantennen, som man saa udspændt mellem Masterne, og Resultatet heraf, at jeg omgaaende sendte en Ansøgning baade til Hamburg-Amerika Linien og Norddeutscher Lloyd om at faa Ansættelse som Radiotelegrafist paa et af deres Skibe.

Med Spænding ventede jeg Svaret, som imidlertid gav den Oplysning, at disse Stillinger blev besat af Telefunken i Berlin og Compagnie de Télégraphie sans Fil i Bruxelles. Atter gik der et Par Ansøgninger afsted, takket være min Ven Barth, affattet paa et ualmindelig smukt Tysk, og atter gik der et Par Dage i Spænding. Telefunken kunde kun bruge Tyskere; hvorimod C.T.S.F. sendte et større Skema til Udfyldning.

Her skulde selvfølgelig gives Oplysning om Ansøgerens Kvalifikationer, Telegrafuddannelse, Sprogkundskaber, (her optraadte jeg jo med en smuk Liste, Fransk, Tysk, Engelsk, Svensk og Norsk) samt Referencer.

Nogen Tid efter blev jeg da kaldt over til Bestyreren, Carl V. Hansen, som sad ved sit Skrivebord med en Del Papirer foran sig. Paa sin sædvanlige, lidt brøsige Maade sagde han saa: “Hvad er det nu, De gaar og laver?”. Jeg var mig ikke noget særligt bevidst, hvorfor han gav mig Papiret, der var en Forespørgsel fra C.T.S.F. om min tjenstlige Habitus, og saa fik jeg en lille Forelæsning om, at det saa ikke saa godt ud, at en grøn Medhjælper, der lige var udnævnt, begyndte at lave den Slags Ting paa egen Haand, uden først at konferere med sin Bestyrer derom. Jeg maatte jo sige, at dette ogsaa havde været min Hensigt, saa snart jeg havde faaet Indtrykket af, at der virkelig kunde være en Mulighed for, at jeg kunde faa en Stilling, fordi jeg i saa Fald ønskede at træde uden for Nummer, og det vilde jeg da bede Bestyreren anbefale. Jeg blev saa permitteret med et Par Ord om, at jeg vistnok skulde være noget ældre før jeg kunde blive sendt ud i Verden, saa jeg stillede ikke alt for store Forventninger til at jeg skulde faa Held til at komme ud denne Gang.

Derfor blev jeg noget overrasket, da jeg et Stykke Tid efter - vi var nu kommet hen i Juli - fik en Anmodning om at møde til Prøve hos Selskabets Inspektør i Hamburg. Det lød selvfølgelig meget tiltalende; men det skabte ogsaa nye Problemer, der ikke kunde tages ganske ude af Betragtning, nemlig de økonomiske. Jeg havde regnet med, at hvis jeg blev ansat, saa var det blot at møde et eller andet Sted, paamønstre, hæve Hyre, og saa ud i den vide Verden. En Prøverejse til Hamburg kostede Penge, og dem fik man ovenikøbet først godtgjort, hvis Prøven var tilfredsstillende og blev efterfulgt af en Ansættelse. Naa, den Risiko vilde jeg godt løbe; men derfor skulde der alligevel her midt i Maaneden skaffes ca. 30 Kr. Det lykkedes; ikke paa een Gang, men ved Hjælp af et lille Støttekonsortium, og saa var der kun Forberedelserne til selve Rejsen.

Kapitel 2

Til Trods for at Barth forsikrede mig om, at der ikke var nogen Risiko ved at færdes i Hamburg, saa havde jeg dog den faste Overbevisning, at man meget vanskeligt kunde undgaa lidt Slagsmaal og Knivstikkeri, naar man skulde i Havnekvartererne, og der maatte jeg vel som vordende sailor i hvert Fald aflægge et Besøg. Han havde en gammel Revolver med Stiftpatroner; den laante jeg til Ekspeditionen, og gik saa et Par Dage i Ensomhed nede ved Østerstrand og øvede mig paa at ramme Fyn. Noget videre Begreb fik jeg ikke om min Skydefærdighed, for jeg skød kun ud over Bæltet, og det lykkedes mig kun i en forholdsvis ringe Grad at vænne mig til det Spektakel og Stød, som den gamle Skyder gav.

Rejselisterne paa Fredericia Banegaard blev studeret, og jeg blev til min Forbavselse klar over at det hele kunde ordnes paa een Dag. Afrejse fra Fredericia ved To-Tiden, Ankomst Hamburg ca. 10, Afrejse Hamburg ud paa Aftenen og Hjemkomst ved Tre-Tiden.

Et Par Kolleger hjalp med at slaa Aftenen ihjel; det kunde jo ikke betale sig at gaa i Seng, saa Modet og Humøret var højt, da jeg gik om Bord for at foretage den første Udenlandsrejse. Meget Søvn blev det jo ikke til paa denne Rejse. Dertil var der alt for meget Nyt at lægge mærke til. Overgangen over Grænsen; selv om der ingen Pas anvendtes den Gang, saa skulde man alligevel fortælle Gendarmen, hvad man skulde i »Das grosse Vaterland«, den tiltagende tyske Passiar i Kupeen efterhaanden som vi kom sydpaa, Broen over Kielerkanalen, selv om den ikke havde samme Størrelse som nu; alt dette skulde nok holde mig vaagen. Og Revolveren kunde jeg hele Tiden føle i min venstre Baglomme; Patronerne med deres Stifte skulde nok gøre det overflødigt at føle efter, om den nu ogsaa var der.

Jeg skulde melde mig hos Inspektøren, Isestrasse 88; og umiddelbart udenfor Banegaarden henvendte jeg mig til den stationerede Politibetjent, for at faa lidt Forklaring paa, hvordan jeg lettest kom til Isestrasse. Det lykkedes, selv om jeg ikke forstod hele hans Forklaring; det eneste jeg med Sikkerhed forstod var, at jeg skulde med Linie 23. Men det var jo ogsaa tilstrækkeligt til at jeg kunde borde en saadan Sporvogn, og ved Hjælp af en elskværdig Konduktør var jeg da ogsaa i Isestrasse ved 11-Tiden. Nu var Inspektøren imidlertid taget paa Kontoret, og hans Frue prøvede paa at forklare mig, hvorledes jeg skulde finde over paa Hamburg-Amerikaliniens Kontorer, der laa paa den anden Side af Elben.

Ogsaa det lykkedes, med Sporvognen ned forbi Hovedbanen til Landungsbrücke; saa om Bord i en af de smaa Baade, og henad 12 blev jeg smidt i Land paa Kajen, hvor Kontorerne laa.

Med lidt forstaaelig Nervøsitet traadte jeg ind i et Kontor, hvor flere skæggede Herrer sad og øvede sig i at telegrafere. En endnu mere skægget Herre viste sig at være Inspektøren, der straks anbragte mig ved en uhyre stor og tung Morsenøgle, hvor jeg saa et Par Minutter buldrede løs det bedste jeg kunde. Saa skulde jeg prøves i at høre, og fik et Par Telefoner paa Hovedet, medens Inspektøren selv skulde skrive for mig. Da jeg imidlertid aldrig før havde hørt paa Summerlyden, maatte jeg bede om et Par Minutters Tilvænning. Det fik jeg, og saa begyndte jeg at skrive ned. Det gik ret stærkt; men Høremodtagning har aldrig voldt mig Besvær, og da Tegnene, naar først man har vænnet sig til dem, løs ualmindeligtt distinkt og Sendingen var absolut first class, saa var det ingen Sag at præstere en fejlfri Modtagning. Derefter maatte jeg besvare et Par almindelige lettere tekniske Spørgsmaal, og blev saa permitteret med den Besked, at jeg saa vilde høre nærmere fra Bruxelles. Forinden var Inspektøren imidlertid saa elskværdig at præsentere mig for en af de vordende Kolleger med en Anmodning til denne om at vise mig lidt af Byen.

Denne Rundfart startede vi derpaa med et Besøg paa Hamburg-Amerika Liniens Damper Kaiserin Augusta Viktoria, der netop laa ved Kajen. Det var et af den Tids nyeste og smukkeste Skibe, en Baad paa godt 20.000 Tons, og Besøget paa den kunde jo kun gøre mig endnu ivrigere efter at faa Lejlighed til selv at faa Ansættelse paa et lignende Fartøj. Saa foretog vi en »Hafenrundfahrt«, og jeg husker endnu det overvældende Indtryk som den enorme Trafik paa Elben gjorde paa mig. Ud paa Eftermiddagen steg vi i Land ved St. Pauli Landungsbrücke, og Resten af Dagen gik i Kvarteret deromkring. Nu var det jo kun meget begrænsende Midler, jeg havde til min Raadighed, ca. 4 Mark var min hele Driftskapital, men det var den Gang en hel Del mere end nu. Et stort Krus Øl kostede 15 Pfenning, og Kollegaen var heller ikke helt uden Midler, saa vi fik en Dag ud af det. I hvert Fald var jeg baade træt og søvnig, da jeg ud paa Aftenen lagde mig til at sove paa Bænken i Kupeen i Toget til Fredericia. Heldigvis var der god Plads, saa jeg straks sov saa trygt, at jeg ikke vaagnede, før en brøsig Schaffner fortalte mig, at Toget ikke kørte længere. Det viste sig da, at jeg var endt i Kiel, istedetfor Fredericia. Naa, det var der jo ikke noget at gøre ved. Af en elskværdig Assistent fik jeg Lov til at sove videre i anden Kl. Ventesal, og skulde saa returnere med første Tog til Neumünster, hvor jeg atter skulde komme i Toget Nord paa, altsammen uden Udfgift for mig.

Kapitel 3

Da jeg næste Morgen promenerede paa Perronen i Neumünster for at vente paa det rigtige Tog fra Hamburg, mødte jeg en imponerende Trafikassistent i den tyske spraglede Uniform. »Was, sind Sie noc da?« sagde han brøsigt. Jeg saa spørgende paa ham, og fik saa at vide, at jeg den foregaaende Aften et Par Gange var vist ud af den gennemgaaende Vogn til Kiel, saa jeg alligevel maatte være kommet ind i den igen, uden at han havde lagt Mærke til det. Ved Halvtotiden var jeg saa i Fredericia, tidlig nok til at faa min Middag, inden jeg skulde møde til Tjeneste Kl 14; men endnu et Par Dage efter trak jeg paa venstre Ben, fordi jeg i Søvne havde ligget saa haardt paa den medbragte Revolver, at Piggene paa Patronerne formelig havde boret sig op i Hoften.

Atter gik nogle Dage i Spænding, før det ventede Brev kom fra Bruxelles med Meddelelse om, at jeg var antaget og skulde møde paa Selskabets Skole i Rotterdam den første August for dér at gennemgaa et Kursus i Radiotelegrafi. I Kursustiden vilde jeg ikke faa nogen Løn, men 2½ Gylden i Dagpenge og dette lød jo meget lovende.

Uden Vanskeligheder fik jeg Tilladelse til at komme uden for Nummer; værre var det unægtelig at der skulde skaffes Penge, ikke alene til at klare Forpligelserne i Fredericia, hvor jeg jo ikke fik nogen Lønning den første August, men ogsaa Billetten til Rotterdam. Det gik imidlertid, men naar alt var klaret, blev der heller ikke mere end lige til Billetten.

Nu var Betingelserne for Ansættelsen, at jeg ved denne skulde have mine Rejser godtgjort, ikke alene til Rotterdam men ogsaa Prøverejsen til Hamburg, saa en Gang ude i Fremtiden kunde jeg altsaa imødese en større Udbetaling. Jeg regnede desuden med, at jeg ved Ankomsten til Rotterdam sikkert kunde faa et mindre Forskud paa den første Uges Dagpenge, saa derfor foruroligede den øjeblikkelige Ebbe i Kassen mig ikke synderligt.

Jeg skulde efter Meddelelsen fra Selskabet melde mig hos Inspektøren paa Skolen, der havde tilhuse i Tivoli, Coolsingel, Rotterdam. Adressen lød jo meget tiltalende. Jeg købte Henschels Telegraph, en stor international Rejseliste, for nu slog Planerne paa Fredericia Banegaard jo ikke længere til, og alene Studiet af en saadan Rejseliste er rigelig Pengene værd; vel at mærke naar man studerer den med den rette Forstaaelse, naar der virkelig skal rejses. Vanskeligt var det jo ikke at hitte ud af, at jeg kunde rejse fra Fredericia med Eftermiddagstoget og fortsætte fra Hamburg samme Aften, hvorefter Ankomsten til Rotterdam skulde finde Sted næste Dag ved Ni-Tiden, saa jeg skulde have god Tid til at finde det lille Tivoli dér.

Alt gik for saa vidt ogsaa programmæssigt; Afskeden i Fredericia var meget hjertelig, selv om jeg var noget skuffet over, at det ikke var lykkedes mig at faa en eneste af Kollegerne til at gøre mig Følgeskab; men de mente nu, at det var en Vildmand, jeg gik ud paa.

Rejsen ned gennem Sønderjylland forekom jo nu helt bekendt, det var vel kun tre Uger siden jeg sidst kørte den Vej, men alligevel var Følelserne nu lidt anderledes. Rejsen gik længere ud, og jeg kunde intet vide om, hvornaar jeg atter skulde komme den Vej. Henad Ni kørte vi endelig indt til Rotterdam, og jeg maa tilstaa, at jeg ikke var videere stolt af Situationen, da jeg med min Kuffert i Haanden stod ude paa Beurs Plein og paa mit bedste Tysk forsøgte at faa en hollandsk Politibetjent til at forklare mig, hvor Tivoli Coolsingel kunde findes. For det første vilde han kun tale Engelsk, og muligvis har min danske Udtale af Tivoli der lyder ganske anderledes, naar det siges paa hollandsk, været Aarsagen til, at det varede noget, inden jeg blev klar over, at jeg blot skulde et Par Gader længere frem, saa kom jeg til en Kanal, og det var Coolsingel. Ved denne Kanals venstre Side laa Tivoli. Det viste sig at være rigtigt; men hvem beskriver min Forbavselse, da jeg ved Ankomsten dertil, opdager at det er Restauration-Varieté, hvor alt syntes lukket og slukket. Jeg havde jo troet, at det var en større Skole, og nu lykkedes det mig efterhaanden at faa halet en Forklaring ud af et gammelt Faktotum, der gik og gjorde rent, at det var rigtigt nok, om Dagen der en Del unge Mennesker i et Par Lokaler ovenpaa, og det maatte saa være Marconiskolen. Nogen Inspektør boede der ikke, og Lærere heller ikke.

Her stod jeg, bogstavelig uden en rød Øre i Lommen; hvad værre var hverken Cents endsige Gulden, skulde helst have et Sted at sove, og jeg skal heller ikke nægte, at jeg var skrupsulten. Jeg vandrede saa, stadig med min trofaste Kuffert i Haanden, henad Coolsingel, og tilbage mod Banegaarden, hvor jeg vel maatte kunde finde et eller andet lille Hotel. Et Skilt fortalte »Mann spricht Deutsch«, og det fristede mig til at gaa op i Hotellet; det var ganske lille, vel en halv Snes Værelser, og jeg bestilte, efter at have stillet Kufferten op og gjort et energisk Toilette, Dagens Middag. Denne viste sig at bestaa af en stor engelsk Bøf, men stegt paa hollandsk, d. v. s. den var ganske blodig indvendig. Jeg spiste den imidlertid med god Appetit, men om jeg har været for sulten og derfor spist for hurtigt eller det har været den raa Bøf som har Skylden, det ved jeg ikke; i hvert Fald fik jeg ikke Fornøjelsen af den ret mange Minutter. Desserten, en Slags Risengrød havde jeg mere Held med, saa jeg faktisk saa en hel Del lysere paa Tilværelsen, da jeg rejste mig fra Bordet, for at gaa en lille Tur inden jeg gav mig til Ro.

Dette kapitel udkommer 4. december

Dette kapitel udkommer 5. december

Dette kapitel udkommer 6. december

Dette kapitel udkommer 7. december

Dette kapitel udkommer 8. december

Dette kapitel udkommer 9. december

Dette kapitel udkommer 10. december

Dette kapitel udkommer 11. december

Dette kapitel udkommer 12. december

Dette kapitel udkommer 13. december

Dette kapitel udkommer 14. december

Dette kapitel udkommer 15. december

Dette kapitel udkommer 16. december

Dette kapitel udkommer 17. december

Dette kapitel udkommer 18. december

Dette kapitel udkommer 19. december

Dette kapitel udkommer 20. december

Dette kapitel udkommer 21. december

Dette kapitel udkommer 22. december

Dette kapitel udkommer 23. december

Dette kapitel udkommer 24. december